Luksushunds ejer i Helsingør Dagblad

Helsingør Dagblad har lavet en fin artikel om Luksushunds ejer, Mie Thorsø.
Her kan du læse hele artiklen om vores lille firma, som hurtigt er blevet populært hos hundeejerne.

Link til online artikel.

Artikel om Luksushund i Helsingør Dagblad



af journalist Kristoffer Hanberg Clemmensen

Mie solgte succes-firma og startede fra bunden: Nu vokser overskuddet nok engang


Siden coronavirusset lammede Danmark, køber danskerne hunde som aldrig før. Det har været mærkbart for Mie Thorsø Munk, som skaber markant overskud med luksusudstyr til hunde.


ERHVERV: Nordsjællænderne storforkæler deres hunde. Så meget står klart for Mie Thorsø Munk, der er indehaver af virksomheden Luksushund, hun driver fra sit hjem i Tikøb.

Her sælger hun eksklusivt udstyr til hunde på sin hjemmeside, som har været særligt velbesøgt i det seneste år. På blot et år har hun således forvandlet et underskud på 361.000 kroner til et markant overskud på 379.000.

- Jeg er selvfølgelig rigtig glade for, hvordan det går. Der er virkelig kommet fart på i det seneste år. Jeg tror, coronavirusset har fået os til at i højere grad at prioritere de nære værdier, som familie, venner og husdyr, fortæller Mie Thorsø Munk.

Svært første år

Hun oplever, at der er efterspørgsel på et bredt udvalg af hendes varer, men forklarer samtidigt, at ekslusive hundefrakker er særligt eftertragtet, hvis man sammenligner med året forinden.
Det er blot en af de faktorer, der har hjulpet Mie godt på vej mod en forretning, som er væsentlig mere indtjenende, end den var i det første år.

- Jeg kom en smule svært fra start. Der skete de at jeg blev gravid ikke lang tid efter, Luksushund kom fra land, og det gjorde, at jeg ikke kunne finde lige så meget tid til virksomheden, fortæller Mie, som nu er mor til fire børn.

Hun husker, hvordan coronanedlukninger, hjemmeundervisning og en nyfødt baby skabte en travl hverdag.

- Men det betød jo kun, at det hele blev udskudt en smule. Nu er virksomheden for alvor i gang, fortæller Mie Thorsø Munk.

Tidligere succes

Hun har en god fornemmelse for fremtiden. I løbet af det seneste år har hun fået mange nye kunder, blandt andet i Helsingør og resten af Nordsjælland.

Mie Thorsø Munk har tidligere drevet en virksomhed, som slog sig op på webhandel, og som endte med at omsætte for millioner, og det er blandt andet erfaringerne derfra, hun nu gør brug af.

- Det gik rigtig godt, men jeg valgte at sælge virksomheden. Jeg arbejdede på at gøre den til en succes i mere end ti år, så jeg ved, hvor meget det kræver at bygge noget op fra bunden, siger hun og fortsætter:

- Men jeg trives med den del af processen. Jeg var klar til et nyt eventyr, og syntes samtidig, at jeg havde en god forretningsidé.

- Jeg synes, der er meget udstyr til hunde på markedet, som ikke har en ordentlig kvalitet, eller som er pænt. Jeg er overbevist om, at vi er klar til at betale lidt mere for noget, som pynter derhjemme, og som forkæler vores hunde.

 

Artikel fra Helsingør Dagblad

Skriv en kommentar

Alle kommentarer bliver kigget igennem før de bliver offentliggjort